Radar

Radar

En RADAR er Innovation Labs redskab til identifikation af nye muligheder i de tidlige faser af et innovationsprojekt
 

Formålet med en RADAR er tilvejebringelsen af nye perspektiver og viden med relevans i forhold til projektets problemfelt. Resultatet er et bredt og åbent vidensmæssigt fundament, som anvendes i innovationsprojektets senere faser som et pejlemærke i skabelsen af nye koncepter indenfor problemfeltet.

Dermed søger en RADAR at besvare følgende tre nøglespørgsmål i forhold til problemfeltet:

- Hvilke relevante tendenser indenfor teknologi, forretning og brugere kan identificeres?

- Hvilken betydning har disse tendenser i forhold til det udvalgte problemfelt?

- Hvordan understøttes tendenserne i nye services, produkter, strategier eller processer?

Som det fremgår af ovenstående, så er en RADAR i sin natur en bred omverdensanalyse. Der er tale om en hypotesedrevet researchproces, hvor slutproduktets værdi beror på evnen til at udvælge de mest relevante tendenser og analysere deres betydning i forhold til problemfeltet.

Relevans er dog ikke det samme som det mest åbenlyse. Faktisk er det mest værdiskabende, når såkaldte Under the RADAR tendenser identificeres og analyseres. Derfor skuer en RADAR på tværs af traditionelle faginddelinger, offentlige/privat-skel og brancher i afdækningen af de blinde vinkler, som opstår indenfor alle organisationer og brancher, hvor der i det daglige helt naturligt arbejdes mere i dybden end i bredden. For at opnå en tilstrækkelig bredde i arbejdet sammensætter Innovation Lab altid et RADAR team med forskellige kompetencer indenfor teknologisk innovation, forretningsinnovation og brugerstudier.

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670