... og vil gøre det igen

Glem karriereplaner, talentprogrammer og firmafryns. Den kommende generation vil ud og forandre verden. Én virksomhed har gjort det mere end nogen anden. Og nu rører de på sig igen.

Inden telebranchen blev en markedsplads for regelfri kundekapring var den, bag de monopolbeskyttede indtægter, faktisk et forskningsparadis, der satte de grundlæggende teknologier i søen, som i dag gør os i stand til at finde vej med en GPS, bruge bredbånd og endda se fjernsyn.

Mere end nogen anden virksomhed har AT&T, American Telephone & Telegraph, sat skub i udviklingen. Deres udviklingsafsnit hed i sin tid Bell Labs, efter telefonopfinderen Graham Bell naturligvis, der brugte 50,000 franc fra sin opfindelse til at starte Bell Labs. Siden faxmaskinen kunne fremvises for offentligheden hos Bell Labs første gang i 1926, har AT&T’s lyse hoveder hevet 11 Nobelpriser hjem til Lab’et. Og selv sidegevinster som talefilm, måling af afstand i rummet og solceller kan tilskrives den monopolbeskyttede Lab-forskning. Interessant perspektiv, når man ellers har så travlt med at skælde ud på teleselskabernes monopoltid.

I dag er AT&T en virksomhed med over 250.000 ansatte og en omsætning på mere end 300 mia dollars. Nobelpris-forskningen har i en lang periode været erstattet af det traditionelle fokus på at tjene penge til råbekoret af kronisk sultne aktionærer. Men giganten rører nu på sig igen. Man er træt af det kundefjendske, reaktionære og griske image, der nærmest naturligt følger med den overmåde investorpleje. Der skal skabes nye teknologier, nye måder at aktivere butiksarealer, nye markedsføringsredskaber, nye måder at organisere sig på som virksomhed og nye måder at drive samarbejdsorienteret udviklingsarbejde på – udenfor Lab’et.

I spidsen for deres nyeste Lab-strategi har AT&T sat den farverige David Polinchock, der tidligere startede Brand Experience Lab og var med første kuld fra sagnomspundne MIT Media Lab. David kommer til august på NEXT og fortæller om de nye måder. Det bliver et smugkig fremad fra det sted, der med størst sindsro kan sige, at man for alvor har været skaber af nutidens verdensbillede.