INNOVATION LAB SØGER WEBREDAKTØR MED FORSTAND  PÅ SOCIALE MEDIER

Innovation Lab søger webredaktør med forstand på sociale medier

Innovation Lab har brug for en webkommunikationsspecialist, der ikke blot kan drive innovationlab.dk, men samtidig være en kapacitet på sociale medier.

Webredaktørens arbejde går fortrinsvist ud på at opdatere, optimere, kvalitetssikre og udvikle innovationlab.dk samt KRAFTnet.com, carewareweb.dk og fremtidslaboratoriet.dk.

Det kræver en alsidig person, som både kan skrive og redigere tekster til nettet, behandle grafik, strukturere store mængder netindhold (ia) og kan navigere i cms-systemer med en grundlæggende forståelse for webudvikling og html.

Dertil forventes skarpe kompetencer inden for sociale medier, da redaktøren i kraft af sin position vil indgå som en kapacitet ifm. kundeprojekter og vidensindsamling.

Du arbejder selvstændigt, tager selv initiativ til opgaver og opdyrkning af historier, skriver med et glimt i øjet og har både holdning og idéer til strategisk såvel som praktisk siteudvikling og social media eksekvering.

Du har eller er ved at afslutte en relevant videregående uddannelse og har naturligvis dokumenteret dine kompetencer og erfaringer. Og så er du klar til at indtage en af de mest centrale positioner i Innovation Lab som bindeleddet til hele vores onlinekommunikation.

Du vil i det daglige arbejde koordinere dine opgaver med Presse- og Kommunikationsansvarlig Kenneth Madsen.

Arbejdstiden er fleksibel og udgør enten 30 eller 37 timer om ugen med min. en ugentligt mødedag i Århus. Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 4. august 2010.

Send ansøgning og cv samt eksempler på tekst du har skrevet som pdf til:

job@ilab.dk

Skriv "Webredaktør" i emnefeltet.

For yderligere information om stillingen kontakt:

Kenneth Madsen
Kommunikationsansvarlig
Tlf. 30629271
kenneth@ilab.dk

Foto: Tess Lee

Tags