Man kan nok efterhånden ikke overdrive internettets betydning for vores liv, arbejde, samfundet – os alle sammen. Uden nettet ville vi stadig have masser af glade postbude, stå i kø i banken, have flere butikker i lokalområderne, gå mere i biografen, se TV, købe CD’er og DVD’er. Verden har med nettets totale udbredelse ændret sig - for det meste til det bedre, meget er blevet nemmere, sjovere og familier er bundet sammen, selv over store afstande. Ad-hoc kontakt på video med familien i Kina er noget af det, vi selv nyder godt af.

Men ikke alt er fryd og gammen. I takt med at nettet er trådt ud af barneskoene, og ind i de voksnes rækker, toner skyggesiderne frem. Nettet kommer til at ligne virkeligheden.

I nettets barndom var det hele baseret på et fællesskab og også på gensidig tillid. Information flød frit – og sådan bør det også være i den ideelle verden. Men i takt med at nettet ligner det virkelige liv, ændrer disse ting sig desværre.

WikiLeaks

Man må gardere sig mod tosser og idioter, der udsætter andres liv for fare. WikiLeaks er et eksempel på, hvordan man med et tastetryk kan lække dokumenter, der afslører skurkestreger og urent trav, så langt så godt. Men senest lækkes livsfarlige dokumenter til ingen verdens nytte.

Terroristerne er glade - de har fået en shoppingliste over de mest skadelige mål i verden. Ud over tosserne i WikiLeaks, der tror, at de gavner verden, så er de virkelige fjolser jo, i det her tilfælde, de IT folk, der i den amerikanske regerings tjeneste har haft en IT sikkerhedspolitik, der har gjort, at op mod 1 mio mennesker har haft adgang til følsomme dokumenter. En normal, veldrevet virksomhed ville korse sig over den dårlige it-sikkerhed.

Så fra en glad og naiv åben internet baseret verden er læren, at man skal tage helt de samme sikkerhedsforanstaltninger i den virtuelle som den virkelige verden.

Elektronisk krigsførsel

For det andet betyder det, at den næste krig bliver elektronisk. Hvorfor føre krig med krudt, kugler og blod, når man kan sætte en nation ud af spillet via nettet. Hvis vandforsyning, strøm og bankvæsen ophører med at fungere, holder et land ikke længe.

Både Nato og de store lande har alle en koncentreret opbygning i gang indenfor cyber-krigsførsel. For nyligt trængte hackere via nettet ind i en atomreaktor i Iran. Det giver kuldegysninger at tænke på de mulige følger af den slags hacker-angreb. Det handler om at lave usårlige systemer, som ikke kan bringes til at ophøre med at fungere.
 

Nettet er den virkelige verden

For det tredje rykker 007 ind i cyberspace. Desværre gør ”the bad guys” det også: Kina har længe været helt i front på internetbaseret spionage. For et par år siden blev en hackers indtrængen i forskningsafdelingen i en stor amerikansk virksomhed sporet tilbage til en obskur og ukendt afdeling af de kinesiske stats-jernbaner! For ikke længe siden kom en kinesisk virksomhed ved ”en fejltagelse” til at ændre på de globale adresse-knudepunkter på nettet, så store dele af den amerikanske internet trafik blev sendt via kina – her kunne den så nemt opsnappes.

Selv følsom amerikansk internet-regeringstrafik blev i nogle timer ved en fejl routed via Kina. Internet blev jo født, og voksede ud af universiteternes forskningsmiljøer. Nettet er stadig i sin natur baseret på tillid. Den holder bare ikke længere, og nettet vil ændre sig så sikkerheden i infrastrukturen opgraderes til det niveau man forventer af enhver form for infrastruktur – fysisk som virtuel. Det betyder også at vi går fra et fælles internet for alle til et net hvor der er flere klasser. Det gamle internet var baseret på en internet kommunikationsprotokol der hed IP version 4. Her var alle lige – man arbejder med forbindelser på ”best effort” og det er vanskeligt at lave forskellige leveringsprioriteter. Ganske snart skifter vi til version 6, der indeholder mulighed for at arbejde med flere lag og klasser, både med hensyn til forbindelser, leveringssikkerhed, og sikkerhed i det hele taget.

Så på godt og ondt er internet nu blevet en del af den virkelige verden. Uundværligt som el og vand og vi skal naturligvis beskytte det og behandle det med samme respekt og omtanke, som vi bruger overfor de andre vitale dele af vores liv og infrastruktur.