Her sidder jeg i 10 km's højde på vej hjem fra Kina. Et besøg i Beijing har sat skub i en masse tanker og overvejelser.

Der er godt nok sket meget siden sidst jeg var på disse kanter, IT, infrastruktur og en helt anden international stemning. Beijing er uden tvivl en af verdens allermest spændende byer, måske den mest spændende. Den rummer det hele - en tusindårig kultur, der stadig er intakt og velfungerende (de steder hvor man ikke har revet hutong'erne ned), et liv og et kunstmiljø der slår hvad som helst. For ganske nylig var jeg i verdens metropol:  New York, men selv New Yorks kunst og kulturmiljø  kan ikke konkurrere med 798 – en nedlagt militærfabrik i Beijing hvor der nu er et kæmpeområde for alternativ kunst. Her er en kreativitet, en puls og et liv jeg ikke har set udenfor New York og Berlin. Der er bare mere af det, for her bor altså 22 mio mennesker i Beijing området alene. Vi skal dælme til at stå tidligt op for at matche den kreativitet, den puls og den iværksætterlyst man oplever her.

Samtidig er det her en by med vokseværk. Noget som man prøver at bruge teknologien til at kompensere for. Timelange trafikpropper på 6-8 sporede moterveje. Tung smog over byen pga forurening. Man er klar over problemerne. Som ved et trylleslag er alle totakts-knallerter og lad-knallerter udskiftet med el-ditto. Det vil sige hvor man før stod i en sky af totakts-udstødnings-fims er der nu ingenting. Til gengæld er der mange andre forureningskilder, så der er langt igen. IT Systemerne er overraskende avancerede, det her er ikke et U-land, de er foran os på mange områder. Man betaler for vandforbruget med et kort der svarer til et taletids-kort, det vil sige at det tæller ned, og når man så ikke har mere på kortet, ja så lukkes der bare. Ikke noget med regninger og central afregning og betaling i næste kvartal – næeh afregning ved kasse et. I lufthavnen er der selvkørende metrotog, og der er scan og fotogenkendelse ved ind- og udgang fra Kina, ligesom i USA. Togstrækningerne er elektrificerede med moderne højhastigheds-tog (der er problemer med sikkerheden, men moderne er de). I Danmark har vi de sidste diesel-drevne tog i verden, og vi ender med at måtte opkøbe brugte tog fra u-lande som Uruguay og Nigeria for at kunne fortsætte med at køre diesel, vi har i hvert fald ingen elektrificeringsplaner.  Men smoggen hænger stadig tungt over Beijing, og over dele af Kina..

Kina er jo verdens fabrik, det er her næsten alle vores fysiske produkter kommer fra. Vi er gennem vores køb af nye produkter med til at sikre disse mennesker en levevej. Men samtidig også nogle umenneskelige arbejdsvilkår. Den nu desværre alt for tidligt afdøde Apple stifter Steve Jobs virksomhed har været med til at tegne denne udvikling. På en fabrik hvor over 100.000 arbejdere knokler i næsten døgndrift sprøjtes der vidunderlige nye Apple dimser ud. Fabrikken har en af de højeste selvmordsrater blandt fabrikker i Kina – og resten af verden. Man har måttet installere net mellem etagerne for at sikre at arbejdere ikke springer ud og kaster sig i døden. Umenneskelige arbejdsvilkår og – forurening.

Smoggen og et produktions og forbruger-ræs ud over alle grænser får en til at sidde og fundere over om den 5te fladskærm egentlig er nødvendig. Eller om man SKAL skifte PC hver 2-3 år, eller Smartphone hver 7 måned!!??. Jeg tror der kommer et skift i mentalitet så vi vil se klassikere der bliver samle-objekter. Jeg havde fornyligt fornøjelsen af at låne den oprindelige ægte og første IBM PC ud til IBM i forbindelse med IBM's 100 års jubilæum. De havde ikke selv dette klenodie fra 1981. Vi er vant til at vi bare smider hele balladen ud. I gamle dage holdt et køleskab i 17 år, og en TV skærm i gennemsnit i 12 år. Et 15 år gammelt Bang og Olufsen MX 4000 TV (den model der er udstillet på Metropolitan Museum of Modern Art i New York ) er faktisk allerede  flere tusinde kr værd. Der vil opstå design klassikere i enhver teknologi afskygning, det gælder om at have øje for dem NU – og redde dem. En af mine gode venner er en af Danmarks bedste designere, Boris Berlin, og for nogle år siden talte vi om el-kedler. Vi har en Philips Alessi designer el-kedel derhjemme, og den er også et samlerobjekt, hvor den her 10 år gamle el-kedel faktisk i dag sælges for over 1000 kr. Dens kolleger er skrottet for længe siden. Boris funderede over hvorfor teknologi-dimser ikke skal kunne holde i generationer. Ligesom med møbler er det noget man arver, og lader gå videre til andre. Sund tanke.

Jeg tror vi vil se en gruppe af teknologi-klassikere, alt fra TV over el-kedler til PC'er. PC'er?? Ja i takt med at man egentlig bare skal have internet adgang og en browser på PC'en kræver det jo ikke så meget ydeevne lokalt, så hvorfor ikke. Flere af de gamle Apple Mac pc'er er kandidater til denne titel. Enestående design og allerede nu en sjældenhed.

Red verden, udsæt købet af din næste dims, og gem klassikerne.