Facebook, Arto, Twitter, YouTube – listen over web 2.0 tjenester vi skal lære vores børn at forholde sig til bliver stadig længere. Den opgave bliver løst ved at opdrage og oplyse poderne i, hvad der kan være farligt. Hvad der derimod er fuldstændig overset i forhold til denne opdragelse, er den gevinst, der ligger i at opfordre ungerne til at hacke tjenesterne.

Når jeg mener, at der bør anlægges en mere teknisk og antiautoritær tilgang til ny teknologi skyldes det, at en blind accept af de regler, der bliver udstukket både forringer vores forståelse af de nye teknologier og svækker vores kritiske øje. Det at vi skal logge ind på Facebook for at se vores venners statusmeddelelser eller at vores Xbox ikke kan afspille udenlandske DVDs kunne være eksempler på sådanne regler, man kunne ønske at ændre. Det er narutligvis ikke alle børn der synes, at det er interessant, at Facebooks statusmeddelelser er et RSS-feed, men de, der gør, har en klar fordel. Både i forhold til at analysere og udnytte eksisterende digitale værktøjer og skabe fremtidens.

Fordelene ved at opdrage vores børn i at skille systemer ad og trække det ud de vil bruge er altså flere: De vil forstå systemerne bedre, være bedre til at skabe nye og til at bruge de eksisterende. Som følge af dette, kommer automatisk en langt bedre forståelse for hvorfor web 2.0 tjenester skal behandles med omhu. Vi vil også se flere kreative måder at bruge dem på. Dette kan være selvgjorte hjemmesider, hvor vennegruppen kan sammenligne deres færdigheder på Xbox, eller den såkaldte jailbreaking af iPhones, der muliggør brug af ikke-kommercielle programmer og spil.

At opdrage en hær af minihackere stiller naturligvis store krav. Ikke mindst etisk, hvor ansvaret for at lære børnene at skelne mellem lovligt og ikke-lovligt bliver meget mere udtalt. Til gengæld vil børn, der kender til det arbejde der ligger i at programmere, være væsentligt mindre motiverede for at hente piratkopierede spil og programmer.

En af følgevirkningerne af denne 'hackermentalitet', er en ungdom, der forstår at forholde sig kritisk både i forhold til, hvilke informationer de deler. Dette vil falde mere naturligt, da de nu er klar over hvor lettilgængelige personlige informationer er. Det samme gør sig gældende i forhold til forbrugerelektronik generelt. Den type bevidste forbrugere (borgere) er nødvendige i et fremtidigt samfund, hvor det at have et sundt forhold til digitalt indhold vil blive stadig vigtigere, men samtidig mere uoverskueligt.

Så derfor: Opdrag dit barn i den gode hackings ånd – for en bedre digital fremtid!