For nogle dage siden fik jeg fat i en fantastisk Bauhaus designer-skrivebordslampe fra slutningen af 1920'erne.  En næsten 90 år gammel lampe. 90 år! Vi tænker normalt på den slags som noget, der købes og smides væk, og sjældent har mange år på bagen når det skiftes ud. Men der findes faktisk designklassikere, museumsgenstande og andet godt, som der kan sættes strøm til.

En tidløs lampe fra 20'erne, der fik mig til at tænke på vores digitale tidsfornemmelse. Her for et par dage siden havde jeg nemlig fornøjelsen af at være med til at fejre IBM's 100 års fødselsdag. Det lyder fuldstændig science fiction og fremtidsagtigt - noget der er mange år til, men næeh, det er lige nu og her i 2011. Vi har nok alle sammen et billede af alt det, der har med internet og digitale produkter at gøre som noget, der kom for ikke så mange år siden, og som noget nyt, der hele tiden ændrer og udvikler sig. Det er sådan set også rigtigt, men det er altså 100 år siden, det hele startede.

IBM blev grundlagt i 1911, og man kan sige at vores digitale tidsregning nok startede der, og for alvor tog fart med IBM's lancering af hulkortene. Små stykker karton med huller i, som en maskine kunne optælle på rekordtid. De første hulkortlæsere kom sidst i 20'erne, og fra manuel og besværlig optælling med tusindvis af kontorfolk kunne man pludselig læse stakkevis af hulkort på sekunder. Databehandling var født. I 20'erne havde vi den berømte Landmandsbank-bankerot, der næsten var en dansk statsbankerot og Wall Street krakkede. Så mange år er det siden. En af de IBM-maskiner, der kom til Danmark, var i øvrigt i brug til folketællinger og –afstemninger helt op i 60'erne, altså næsten 40 år senere.

I 50'erne kom mainframe-computeren. Fra at være militære tophemmelige forskningsprojekter blev computeren kommercielt tilgængelig. IBM var med fremme i skoene - sådan da,  IBM's ellers visionære direktør udtalte, at der var store perspektiver i "det her med computere" – et verdensmarked på 5 computere. Han var lige nogle millioner ved siden af, og IBM fik jo selv en kæmpeforretning i computere. Store main frame computere betjent af folk i hvide kitler begyndte at brede sig i de store firmaer. Et af de vigtige anvendelsesområder var flybooking-systemerne. Pludselig kunne man globalt overskue flytrafik og passager-bookinger. IBM var leverandøren her. Da John F Kennedy annoncerede planerne om at sende folk til månen, var IBM også med.

I 80'erne var IBM med til at give den personlige computer det blå stempel. Ganske vist ønskede IBM selv PC'en hen hvor peberet groede. Det var en irriterende distraktion i forhold til dét at levere store seriøse computere, men når nu alle de andre havde en PC, måtte IBM også have en. Planen var at IBM PC'en skulle produceres i 7 år og 250.000 eksemplarer. Det skulle komme til at gå helt anderledes. IBM fik en flot andel af PC-markedet, og var med til at revolutionere computerverdenen. PC-æraen var begyndt.

Den sluttede i 2010, hvor den nye konge i IT-universet blev smartphonen. I slutningen af 2010 blev der for første gang solgt flere smartphones end PC'er, og sådan vil det være fra nu af. PC'en er af vigende betydning. Vi er på vej ind i den største og mest spændende bølge af IT-anvendelse, vi har oplevet: Smart Computing bølgen. Det, der sker nu, er at alt, hvad vi omgiver os med, bliver i stand til at fange, bære eller reagere på data/informationer. Fra en smartphone til et parkometer, en badevægt, en bil eller et køleskab. Samtidig ligger informationerne nu oppe i internetskyen, og det betyder at vi kan få fat i dem fra alverdens enheder, nårsomhelst. Og alt det her foregår via mobile enheder, det vi kalder anywhere computing.

IBM, vores 100-års fødselar, er godt og grundigt med i Smart Computing-bølgen, mængder af projekter under temaet smarter planet. Alt fra miljø og energistyring til trafik eller sundhed. Senest også med kunstig intelligens i den fra Jeopardy berømte Watson. Rundt om hjørnet venter – for nu at nævne nogle af fødselarens patenter – nye måder at gemme enorme mængder af data på, nye flotte skærmteknologier og endnu mere avanceret kunstig intelligens. Men IBM er heldigvis ikke alene.  HP, Google, Microsoft, og hvad de nu hedder alle sammen, kører også derudaf,  og det samme gør Smart Computing udviklingen.

IBM er billedet på hele den digitale udvikling - et fantastisk forløb hvor de næste 100 år bliver om muligt endnu mere spændende.