The google secrets vol. III

The google secrets vol. III

 
Skrevet af Louise Jakobsen | 4. Feb 2010 | ILab notes

Hvordan kan en organisation være SÅ innovativ og succesfuld? En yderst crisp rapport fra Stanford University læses i øjeblikket af denne Lab Agent, den afslører mangt en grund til Googles ustoppelige færd og evindelige innovationshøjde. Så værsgod; her er shot no. 3 - et koncentrat af innovationsregler, do´s and dont´s og meget mere.

Med godt 20.000 medarbejdere på global plan, synes Google efterhånden af en stor virksomhed. Dog ikke hvis man spørger dem selv. Google ønsker at være en lille virksomhed, godt nok med mange ansatte, men en virksomhed hvor der er kort imellem top og bund og hvor atmosfæren er intim. Google mener selv at disse parametre er fertil grobund for den kontinuerte innovationsevne og kreativiten i det uformelle miljø.
 

Hos Google arbejder man i teams, små teams så innovations og udviklingsevnen er høj, mens kommunikationen er direkte og uformel. Disse teams er spredt i hele organisationen, men fast for dem alle er at de mødes med Googles Vice President i Search Product og User Experience, for at diskutere projekt potentialerne igennem og få sat videreudviklings og kommercialiserings faserne igang så hurtigt så muligt. Grunden til dette er at give projekterne en hurtig testfase således man snarest kan afgøre om flere ressourcer og videreudvikling er krævet for at lande et succesfuldt produkt. Altså, ud med bureakrati og spildtid - ind med kompatibel sparring og handlekraft!

Beta-himmelen hos Google er aka Google Labs. Dette eksperimentelle område er dedikeret til test af applikationer i alle verdens skøreste og vildeste retninger. På Google Labs websiden er konceptet beskrevet som "the Playground" altså her hvor alt afprøves første gang og det brugerdrevne input former de næste og muligvis kommercialiserbare versioner af innovationerne der på daglig basis testes. Google Labs hylder den entrepreneurielle ånd og ved at skabe et frirum i organisationen hvor alt må afprøves, er der skabt sikre rammer for risikotagning og radikale tanker (som du måske husker en af pointerne i tidligere blog var) Genialt! At det er brugerne der på www.googlelabs.com er dommere over hvorvidt de nyfødte Beta-herligheder bliver til rigtige certificerede Google produkter eller ej, er heller ikke tilfældigt. Åben og brugerdrevet innovation er en grundsten, således Google altid kan følge nye og emergente behov og brugertrends. For brugerne er Labs en portal ind i fremtidens webydelser og specielt for de der adapterer teknologien hurtigt er portalen ekstremt spændende, og specielt fra de hurtigt adapterende tech brugere har Google interesse i feedback, således innovatørerne og ingeniørerne kan videreudvikle koncepterne. Win-win!

Fra Google Labs er udspundet mangt et certificeret produkt, alt fra Google Maps, Google Docs, iGoogle til Google Reader og Google Code. Lad dette stå som endnu et eksempel på at frirum til innovation og vilde tanker, foruden glade og kreative medarbejdere, bibringer cashcows og et gyldent skær på bundlinjen.

The Google Secrets

The Google Secrets Vol. II

Dedikeret til at bringe Innovation Labs læserskare et bidrag til det absolut seneste på innovationsfronten, rapporterer Lab Agenten Louise ivrigt fra sin udstationering i Silicon Valley hos Innovation Center Denmark. Et miks af business innovation, clean tech, ICT og teknologiske landvindinger vil i den anledning finde sin vej til ilab.dk fra innovationsmekkaet i vest.

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670