Giv dine problemer væk

 
Skrevet af Louise Jakobsen | 29. Nov 2009 | ILab notes

En lærerig chat med et par af Silicon Valleys ældre og meget garvede forretningsherrer gav forleden et par gode bullets i lærebogen om Open Source Innovation. At dele sin viden såvel som problemer er den absolutte keystone - så her, værsgo, et quick and dirty sum up af hvad der ivrigt blev debatteret over en kop kaffe i Menlo Park, CA:

Undgå lukkede innovationsafdelinger og projekter i en virksomhed. At åbne op og skabe transparens i problemstillinger, ideer og viden, øger kun kvantiteten og kvaliteten af det der bliver bygget ovenpå - fra mange flere vinkler end de der udelukkende arbejder i det givne område. Det giver innovationshøjde, nye vinkler, uforventede perspektiver.

Det samme gælder i stor skala. Giv dine problemer væk! Ved at ligge problemstillinger ud i det offentlige rum til alle bidragsydere og eksterne eksperter, vil man ikke alene mindske tiden hvorpå problemerne løses, men samtidigt højne innovationen og løsningsrammerne uendeligt meget.

Selve processen i hvilken der innoveres vil også bære præg af at blive åbnet op. Klassiske innovationsprocesser er ofte orkestrerede, således udfaldet og processen i høj grad er præget af lederen. En åben proces vil i kontrast være resultatet af de mange deltagendes forskellige baggrunde og ekspertiser, ofte er der ingen leder eller facilitator og dermed er processen yderst modelerbar, Voila - rammerne hvori noget yderst uventet kan ske er født, og resultatet vil med garanti være overraskende.

Den røde idépostkasse internt i organisationen holder også stadigvæk - dog SKAL den være virtuel og helt transparent. Lad alle ansatte have adgang til al viden såvel som problemer, det giver dynamik, kontekst og større rammer i innovationerne.

Altså, åben op for kvantitet og sug essensen ud i kvalitet. Og husk at innovation ikke er en afdeling - men en stor integreret del af jobbet for alle ansatte!

Dedikeret til at bringe Innovation Labs læserskare et bidrag til det absolut seneste på innovationsfronten, rapporterer Lab Agenten Louise ivrigt fra sin udstationering i Silicon Valley hos Innovation Center Denmark. Et miks af business innovation, clean tech, ICT og teknologiske landvindinger vil i den anledning finde sin vej til ilab.dk fra innovationsmekkaet i vest. 

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670