Herlighedsværdien af netværksarrangementerne der finder sted det ganske døgn i Silicon Valley, vil ingen ende tage. Tips, tricks, do´s and dont´s, huskekager, anekdoter, røverhistorier og ikke mindst visitkort bliver glædeligt delt og nyt tankespin opstår på tværs i den brogede flok, der mødes gang på gang til events om alt fra business innovation, green tech til new tech impact. Til et event forleden blev grundene til at netværke understreget en ekstra gang af en forsker i innovationsnetværk. Og grundene til at netværke, tæller jo mange flere end champagne og spændende keynotes.
Når innovation defineres som værende et resultat af entrepreneurskab der skaber en berigelse der er eftertragtet; ja så har dit netværk alt at gøre med, hvilken innovationshøjde du når.
Dit netværk er nemlig en af de fineste kilder til helt nye ideer og vidensoverførsel ind i virksomheden.
Proctor & Gamble er et af de rigtigt gode eksempler, deres vision inkluderer nemlig at de skal udnytte verdens kollektive intelligens og sørge for at mindst 50% af ideerne i produktudviklingen stammer fra eksterne kilder. Ahaaa, det lyder som noget der rimer på: temmelig radikal open source innovationsstrategi?
Der er mange forskellige typer af innovationsnetværk og relationer der måske kan lede til guld på bundlinjen. I mere firkantede rammer kan man jo sige stærke og svage netværk, formelle og uformelle netværk. Hvert spektrum leder på egen fine vis til vigtige og blandede input på morgendagens radikale tænkning og innovation, dog understreges det igen og igen at de uformelle netværk, er de, der særligt booster innovationshøjden! Den entrepante skare og det kendetegnende meget uformelle netværk i Silicon Valley finder man ganske ofte til events og special interest groups. Her er frodige forhold for vidensudveksling der leder til ny teknologisk innovation - og på sigt tænkeligt glimtende bundlinjer i det brogede netværk.
Skulle mingle egenskaberne trænge til træning, så fortvivl ej. I guds eget land findes alt som bekendt, så man kan selvfølgelig også købe sig til eksternt netværk der kan hjælpe in-house innovationerne at spire. NineSigma er netværksorganisationen der linker virksomheder med forskere på universiteter samt offentlige og private laboratorier. YourEncore Inc. linker gråt guld aka pensionerede forskere og ingeniører, med projekter og virksomheder. Haster det en anelse med at få pumpet liv i portfolien findes også yet2.com Inc., de sælger ud af genistreger som hyldevarer, på en online markedsplads for intellectual property. Sejt!
En succesfaktor for at netværkene på sigt fungerer, er at de er baseret på reciprocitet og tillid mellem aktørerne. Husk også asymetri - altså forskellig alder, baggrund, branche osv., det giver dynamik, diversitet, innovationshøjde og holder den store innovationsmuskel i ekstra god form.
Dedikeret til at bringe Innovation Labs læserskare et bidrag til det absolut seneste på innovationsfronten, rapporterer Lab Agenten Louise ivrigt fra sin udstationering i Silicon Valley hos Innovation Center Denmark. Et miks af business innovation, clean tech, ICT og teknologiske landvindinger vil i den anledning finde sin vej til ilab.dk fra innovationsmekkaet i vest.
Innovation Lab A/S Finlandsgade 20 DK-8200 Aarhus N +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670